23948sdkhjf

Afgående Coop-direktør inden sin afsked: - Det er naturligt, at jeg stopper

Kæmpenyheden om Coops fremtid breakede fredag formiddag

Ny majoritetsejer af Coop - men også nyt om Coop-direktørens fremtid. 

Kræn Østergaard Nielsen stopper nemlig som førstemand for dagligvaregiganten, når aftalen mellem OK og Coop Amba forventeligt stemmes igennem i næste weekend i forbindelse med et landsrådsmøde. 

Den nye aftale

  • OK og Coop Amba tilfører Coop Danmark 2 mia. kr. - aftalen ventes endeligt vedtaget på et landsrådsmøde 19.-20. april.
  • Aftalen betyder, at Coop Amba og OK deler ejerskabet af Coop 50/50, men OK har den bestemmende ejerandel. 
  • Coop lukker Coop-kæden igen, som hidtil har bestået af to testbutikker.
  • I stedet skal der i fremtiden kun satses på SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. 
  • Kræn Østergaard Nielsen fratræder som adm. direktør i Coop, når aftalen er vedtaget.
  • Konstitueret direktør bliver Jeff Gravenhorst, der er formand i Coop Danmark. 
  • Ny næstformand i Coop Danmark (afløser Lasse Bolander) bliver Michael Løve, der er adm. direktør i OK. 

Kilde: Coop Danmark

LinkedIn sætter han flere ord på afskeden, hvor han skriver, at "Coops fremtid er sikret". 

"Det er ingen hemmelighed, at Coop ikke tjener penge på kerneforretningen og reelt ikke har gjort det i mere end et årti. Vi er nødt til at gøre tingene anderledes. Vi taber penge i et marked, hvor konkurrenter har overskud. Det går ikke længere", skriver Kræn Østergaard Nielsen, inden han uddyber om sin egen fremtid: 

"Jeg synes, at det er naturligt, at jeg stopper, når aftalen er på plads. Nu skal Coops landsråd stemme om denne for Coop helt afgørende aftale. Jeg både håber og tror, det lykkes. Og når det er på plads, er det naturligt, at nye og friske kræfter tager over og bringer Coop videre. Jeg har haft 10 fantastiske år i Coop og glæder mig til at fortsætte med at stå til rådighed og følge lidt mere med fra sidelinjen", skriver Kræn Østergaard Nielsen i sit opslag.

Det er planen, at han fratræder, når aftalen mellem OK og Coop Amba forventes endeligt vedtaget ved et landsrådsmøde 19.-20. april. 

Jeff Gravenhorst indtræder i samme ombæring som konstitueret direktør for Coop, indtil en afløser er fundet. 

RetailNews har samlet alle artikler om de seneste dages Coop-nyheder i temaet "Coop på nye hænder". Det tema kan du som læser tilgå via linket nedenfor.

Artiklen er en del af temaet Coop på nye hænder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078